Hvilke resultater forventes?

Forskningen vedrørende projektbaseret læring for børn er stadig begrænset, men indikerer blandt andet, at eleverne er mere engagerede, og at de dybe læringskompetencer udvikles sammen med den faglige læring.

COLOURBOX11731549.JPG

Der er indikationer, der viser, at lærerne er mere tilfredse. Samtidig klarer de elever, der er udfordrede i den traditionelle skole, sig bedre. Projektbaseret læring kan også udvikle en mere positiv holdning til naturfag, ifølge forskningen.

LEAPS projektets mål er, at eleverne har solid viden, som passer til deres aldersgruppe. Denne viden omfatter ud over de humanistiske fag et godt indblik i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics) og i billedkunst, som formidler og bærer af mening.

Afgangseleverne fra en LEAPS skole er vant til at arbejde og samarbejde for at lære. De kender deres læringsmæssige styrker og svagheder. De har praktiske og håndværksmæssige færdigheder, og de reflekterer kritisk over deres egen læring. De har lært at lære, og de er opsat på at lære videre gennem faglige eller gymnasiale uddannelser. Antallet af elever der er uddannelsesparate, og som vælger en naturfaglig ungdomsuddannelse stiger.

”LEAPS passer perfekt ind i Esbjerg Kommunes science-strategi. Med LEAPS, som værktøj, kan vi på en skole skabe et fælles, langsigtet løft, for børn og ansatte, som er attraktivt. Vores ansatte har taget særdeles positivt imod LEAPS”, siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Familieudvalget, Esbjerg Kommune  

Sammen med de deltagende skoler udarbejdes en plan med mål (kvalitative og kvantitative) for skolen. Målene afhænger af skolens udgangspunkt, der beskrives i forbindelse med en opstart af LEAPS. Målene er ikke statiske, men opdateres i takt med at læringen med LEAPS tilgangen øges. 

Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg